FDB Møbler C64 Shakerbord Massiv Eg 90 x 180 cm
C64 Børge Mogensen Shakerbordet blev designet af den kendte designer Børge Morgensen. Det smukke egetræs C64 shakerbord var en bordtype Børge Mogensen blev ved med at vende tilbage til. Han tegnede for FDB i 1950. Det nåede ikke at blive sat i produktion dengang, eventuelt på grund af de korsformede ben, der dengang både var et dristigt design og en svær konstruktion at få til at gå op.
Men nu, 70 år efter har FDB Møbler lanceret dette smukke C64 Børge Mogensen shakerbord. Og se hvor tidløst det fremstår med æstetisk holdbarhed. Det elegante, unikke understel er trukket ind under bordpladen og får det til at se ud som om den enkle, rektangulære plade svæver frit i rummet. Designet giver samtidig rigtig god plads til benene.
Shakerbordet bærer præg af funktionalitet med praktisk slidflade og afrundede kanter. Designet er baseret på Børge Mogensens ufravigelige krav om, at et møbel skal tjene mennesket og give plads til den menneskelige udfoldelse,
fremfor at mennesket skal tilpasse sig til møblet.
Om FDB Møbler
Det hele startede i begyndelsen af 1940’erne hvor nogle unge, modige møbelarkitekter fik til opgave at udvikle smukke, funktionelle møbler til attraktive priser. Baggrund var at godt møbeldesign og høj kvalitet ikke skulle være forbeholdt de mest velstillede i samfundet.
I dag står FDB Møbler bag en lang række af dansk designs mest ikoniske og klassiske designermøbler. Det er således ikke uden grund, at FDB Møbler er kommet på verdenskortet som en af frontløberne inden for dansk design. Alle møbler er produceret af FSC-certificeret og bæredygtigt træ ligesom tekstilerne er Øko-Tex-certificerede. Derudover tages ansvar for både værkstedets medarbejdere og miljøet omkring, samtidigt med der passes på skovene.
Om Børge Mogensen
Børge Mogensen (1914-1972) tæller blandt Danmarks mest toneangivende møbeldesignere i 1940’erne og hans møbler er stadig aktuelle i dag. Du kan læse mere om ham her