fbpx

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: ,

Trinidad stol – sort ask

4.495 kr. From: 2.999 kr.

Trinidad Stol – Sort ask (med krom stel)

Design:
Nanna Ditzel

Producent:
Fredericia Furniture

Varianter:
Model 3398 Upolstret

Materiale:
Sort ask
Stel i krom eller sort

Størrelse:
Siddehøjde: 45,5 cm
Højde           : 85,0 cm
Bredde        : 48,5 cm
Dybde          : 57,0 cm

OBS
Der kan også købes løse hynder til Trinidad stolene fra Bent Hansen – Klik her

Trinidad Stol – sort ask

Trinidad stol – sort ask er designet af Nanna Ditzel, som er kendt for hendes komplette nytænkning og fornyelse af dansk design i 1990’erne og Trinidad stolen produceres i dag i forskellige ask og eg udgaver. Nanna Ditzels design tog udgangspunkt i konkrete problemstillinger som hun selv stod overfor og hun havde en fantastisk evne til at transformere artistiske drømme til modernistiske og funktionelle design. Et af disse design er Trinidad Stolen.

Trinidad stolen er en af Nanna Ditzels absolut største succeser. Stolen designede hun i 1993 og den har opnået status som en moderne klassiker. Den letgenkendelige stol har fået sit navn, fordi Nanna Ditzel lod sig inspirere af øens traditionsrige løvsavsarbejde. De karakteristiske, vifteformede udskæringer i sæde og ryg giver Trinidad stolen en sommerlig lethed og leger yndefuldt med rummets lys. Siddeskallernes runde keglesnit sikrer en formidabel siddekomfort, og den brudte finer giver flere gode egenskaber: Kroppen er altid ventileret og bevarer stuetemperatur og tilmed reduceres lydens resonans i rummet. Dette har gjort Trinidad til et yndet valg i koncertsale og auditorier, såvel som restauranter og private hjem.

Trinidad stolen vandt i 1995 Danmarks højeste designanerkendelse, ID Prisen.

Om designeren

Dansk designs førstekvinde Nanna Ditzel (1923-2005), var kendt for at bryde traditionelle tænkemønstre med sit postmoderne design. Hun forblev aktiv gennem hele livet, og selv da hun var overd 70 år gammel vedblev hun at være en frontfigur i fornyelsen af dansk design i 1990’erne. Ditzel havde ofte et subjektivt indtryk som udgangspunkt for sit design, men samtidig en utrolig evne til at transformere en kunstnerisk tanke til meget funktionelle og brugbare møbler. Ditzel mente, at møbler ikke blot bør klæde rummet, men i lige så høj grad det menneske, der sidder i møblet.
Møder med Nanna Ditzel affødte en uimodståelig trang til at have nogle af hendes møbler stående i ens hjem. Fordi hun var innovativ som få andre, men også i håbet om at hendes levende personlighed ville smitte af på rummet.

Fredericia Furniture

Fredericia har været tidsløs siden 1916, en gigant indenfor dansk møbeldesign. Læs mere om producenten Fredericia Furniture her Fredericia producerer arkitekttegnede kvalitetsmøbler med en lang levetid.  Mange af deres møbler er kendt for at gå i arv gennem generationer. Deres helt grundlæggende kvalitetskrav giver deres møbler en indbygget levedygtighed, og kræver i øvrigt respekt for de anvendte naturmaterialer.

OBS. Der kan også købes løse hynder til Trinidad stolene fra Bent Hansen – Klik her

Stel

,

Brand

Fredericia Furniture

preloader